Bliv frivillig


Vil du være med til at give udsatte børn og unge en hamrende god ferie og et afbræk fra hverdagen? Og vil du have det sjovt med en masse andre unge frivillige? Så er det dig, vi har brug for!

Hvordan bliver du frivillig?
For at blive hjælper på Smilets Lejr skal du være fyldt 18 år. Du skal have lyst til at give en flok energifyldte unger en uforglemmelig oplevelse. Du skal være forberedt på en hektisk uge, hvor du giver en masse af dig selv til andre. Du skal desuden være sprængfyldt med godt humør og gå-på-mod.
 
Som frivillig indgår du i et team med ca. 40 andre unge. Du er med til at skabe lejren, og du er med til at bestemme og planlægge aktiviteter for børnene. Skal det være skattejagt, fodboldkamp, rappelling, bagedyst, dance-off, ansigtsmaling, teater, eventyrfortælling eller…? 

Køkkenfrivillige

Smilets Lejr består, udover de frivillige hjælpere og lejrleder, af en helt særlig gruppe, nemlig de køkkenfrivillige. De køkkenfrivillige er dem, som står tidligt op hver morgen for at lave lækker morgenmad til resten af lejren. Dem, som kan have de rolige samtaler med børnene og de unge henover gulerodsskrælningen. Eller dem, som kan redde en regnvejrsdag med et lækkert stykke kage.

Køkkenholdet er mere end bare mad!
For at blive køkkenfrivillig på Smilets Lejr, skal du være fyldt 18 år. Du skal have lyst til at lave mad, men du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring med det. Du vil du indgå i et team af dedikerede køkkenfrivillige, som sætter en ære i at skabe måltider, som samler lejren.

Sammenholdet på køkkenholdet er unikt, og som køkkenfrivillig kan du også opbygge relationer med både børn, unge og hjælpere.


Ansøgning
Tilmeldingen til Smilets Lejr 2024 er nu lukket. 
Tilmeldingen til Smilets Lejr 2025 åbner 1. December 2024