2021


Så er årets Smilets Lejr forbi.

Og hvor har vi haft en dejlig uge. Vi har spist god mad, leget lege, klædt os ud, hørt musik, taget i Tivoli Friheden og set børnene vinde over de voksne i stikbold.

Men meget mere om vores uge kan du læse under de enkelte dage.

Snart snørrer vi stikboldsskoene igen, så vi kan planlægge en lige så god Smilets Lejr i 2022. Og hvor vi dog allerede glæder os!
Men indtil da, vil vi sidde tilbage med de største smil på læben og glædes over alle de oplevelser og gode venner vi har fået.

TUSIND TAK FOR EN FANTASTISK LEJR!

Fredag

Øv! Så nåede vi til den sidste dag på Smilets Lejr.

Men før vi skulle sige farvel til vores nye venner, skulle vi have den bedste dag i børnenes tegn. Derfor har vi brugt dagen på en masse børneønsker.

Der er blevet spillet stikbold, slappet af, hoppet på hoppepude og reddet på rodeotyr. Konkurrencen var intens. For hvem kunne blive siddende længst? Var det børnene eller var det de voksne?

Og nårh ja... Så blev vi til morgenens samling afbrudt i vores morgengymnastik, da vi blev overrasket af en helt rigtig Helikopter. Alle børn (og voksne) fik mulighed for at komme ind og sidde i helikopteren og få taget et billede de kunne få med hjem.

Efter lejrens sidste og smagsfulde aftensmad, var det tid til at gå i Smilets biograf, tanke op på slik og is, og følge spændt med i filmen.

Afslutningsvis skulle vi sige farvel (eller på gensyn) med vores nye venner. Give kæmpekrammere, skrive hilsner på trøjer og måske endda fælde en lille tåre.

Tusind tak for en rigtig dejlig lejr!

Torsdag

"HÆPAAA"

Dette var dagens ord på Smilets Lejr. For i år har vi holdt en kæmpe cirkusdag, hvor vi fik besøg af et helt ægte cirkus. Her blev der jongleret, gøglet og lavet forsvindingsnumre. Især forsvindingsnumrene frembragte en del "woooow hvordan gjorde de det?" hos både børn og voksne.

Men i Smilets Cirkus var der også plads til at tanke op med banan-is, med massere af chokolade, Popcorn med skumfiduser og hjemmelavede slikkepinde!

Når vi ikke havde travlt med at slukke sukkertrangen, blev der lavet cirkushatte og cirkusskørter - så vi alle blev til Smilets cirkusartister. Hæpaaa.

Dagen blev igen afsluttet med vandkamp og hyggeligt lejrbål.

Onsdag

"I dag har været den bedste dag!"

Dagen blev igen brugt tilbage på lejren. Selvom det ikke var Tivoli, blev der alligevel, med verdens største smil, fortalt at det i dag var den bedste dag.

Dagen startede med trylledrik, vikingebrød og popcorn, der skulle laves på bål. Med lidt trylledrik i kroppen, var børnene klar til at få besøg af et terrarie, smage på melorme, lave super-sej-leg og se kemishow. Og selvom vi ikke var helt sikre på, hvad det der salpetersyre var, så var vi alligevel helt klar over, hvordan vi skulle proppe fingrene i ørene og gøre klar til en masse "bang".

Efter en hel dag fuld af sjov og ballade, glæder vi os til at ramme vores senge og vågne op til en lejr med et helt særligt tema.

Tirsdag

Så blev det tirsdag, og spændingen til denne dag har været stor. For i dag var det Tid til Tivoli!

Her har vi løbet rundt med spændte maver, stillet os pænt i kø og fortalt en masse fremmede om Smilets Lejr.

Vi harbåde prøvet pariserhjuletog piratskibet. Her fik børnene endda lokket de skræmte voksne med. Og ikke kun én gang. For det var slet ikke nok.

Men vigtist af alt har vi også fået en masse mad i vores maver! Der har været is, pølsehorn, pizzasnegle og pirogger. Og måske lidt ekstra sukker og et sukkerchok.

Til slut sagde vi farvel til Tivoli Friheden og kørte i busser hjem til lejren. Hvor der var mere mad klar.

Nu glæder vi os bare allesammen til at have en rigtig hyggelig dag på lejren.

Mandag

Efter en god første nats søvn, skulle den første rigtige dag i gang. Og det kom den takket være alle de energifyldte børn!

Dagen blev brugt i vores grupper, hvor vi har lært om de fire elementer, set naturpatruljen, været magiske vikinger, lært at lave junglelyde med Tarzan og klædt os ud som superhelte og superskurke.

Efter alle de aktiviteter, var vi bare brandvarme og fik besøg af 3 brandbiler og deres brandmænd. De lod os sidde i brandbilerne, prøve deres uniformer og komme op i 32 meters højde med kranen.

For at toppe dagen af, fik de frivillige vand af børnene til aftenens vandkamp.
Nu er dagen allerede slut og vi glæder os til at skulle i Tivoli i morgen.

Søndag - Ankomst

Endelig er der smil tilbage på lejren. Så nu er årets Smilets Lejr for alvor i gang.

I dag har vi pakket taskerne ud, fundet vores senge, spist mad i vores magisk pyntede spisesale og mødt vores nye venner.

Dagen er blevet afsluttet med aften snik-snak med vores værelseskammerater. Men snik snak til aften var helt okay. For der snakkede vi om aftenens lejrbål med limbo, sang og hygge.