2024


Nu skaber Smilets Lejr endnu engang rum for en fantastisk uge med venskaber, sjov og uforglemmelige oplevelser. Lejren er atter fyldt med glæde og latter hos eventyrlystne børn, spioner, minions, stormestre, tidsrejsende og dumme, fjollede voksne.

Fredag

Fredag var den sidste hele dag på Smilets Lejr, og tiden er fløjet afsted! Alle var lidt kede af, at det snart er slut, men vi glæder os også til at komme hjem og se dem, vi holder af. Dagen var fyldt med sjove aktiviteter. Grupperne afsluttede deres temaer med manér, og der var forhindringsbane og rodeotyre, som børnene kastede sig ud i med stor begejstring.

Der blev også nydt masser af slush ice og candyfloss, som satte prikken over i’et på en fantastisk dag. Senere på dagen var det tid til at pakke ned og skrive på hinandens hvide t-shirts, så vi kunne tage de gode minder og venskaber med hjem. Om aftenen hyggede vi os med biograf, hvor vi så "Inderst Inde". Det var en perfekt afslutning, og efter filmen sagde vi farvel til hinanden med både kram og tårer – forståeligt efter så god en lejr.

Det har været en uforglemmelig uge fyldt med eventyr, sjov og nye venskaber. Vi kommer til at savne Smilets Lejr, men vi ser frem til at mødes igen næste år!

Torsdag

Torsdag i Smilets Lejr var temadag, og hvilket tema? Fastalavn! Børnene vågnede op til en lejr pyntet op til fest, og dagen blev fyldt med hygge og sjove aktiviteter. Vi lavede kreative kostumer, bolcher, fastelavnsboller og slog katten af tønden.

Om eftermiddagen fik vi besøg af gøjleren DynaMike, som imponerede os alle med sit vilde show. Han jonglerede med sabler og motorsave, og vi sad alle på kanten af sæderne – det var helt vildt!

Nu er vi godt inde i ugen, og selvom der ikke er længe til, at vi skal hjem, har vi stadig en spændende dag foran os i morgen med masser af sjove ting på programmet.

Onsdag

Onsdag i Smilets Lejr var en dag fyldt med spænding og sjove oplevelser, da vi besøgte Wow Park, hvor vi var det meste af dagen! Børnene kastede sig ud i parkens mange aktiviteter med stor entusiasme. En af de helt store højdepunkter var Lynet, Danmarks største rutsjebane, som mange børn fik modet til at prøve – nogle endda flere gange! Sikke et sus i maven.

Der var også masser af sjov med gynger og svingreb, hvor børnene kunne udfordre sig selv og have det sjovt sammen. De små klappegeder var et hit, og børnene nød at interagere med de søde dyr.

Som prikken over i’et fik hver barn en 50 kr isbillet, som de kunne bruge til lige præcis den is, de havde lyst til. Der var brede smil og is i alle regnbuens farver.

Tilbage i lejren afsluttede vi dagen med hygge og cirkus ved bålet, før en masse trætte børn skulle i seng og glæde sig til i morgen til TEMA-dag!

Tirsdag

Tirsdag på Smilets Lejr var en dag fuld af grin og oplevelser! Temaerne kørte på højtryk med sjove aktiviteter for børnene. Om eftermiddagen åbnede vi op for vores workshops, hvor børnene kunne kaste sig ud i kreative projekter, ansigtsmaling, mega sæbebobler og tegning på muleposer. Sportsglæden var også høj med både stopbold og rundbold blandt de mange sjove ting, vi lavede.

Midt på dagen dukkede en tryllekunstner op og fortryllede os alle med ægte magi – vi var vildt imponerede! Senere på dagen blev det tid til vandkamp, men ikke en hvilken som helst vandkamp – det var en Color Run vandkamp med farvet vand og pulver! Børnene fik hvide t-shirts, der hurtigt blev til en regnbue af farver.

Om aftenen ved bålet var der igen cirkusoptræden, hvor vi så imponerende akrobatik og sang med på en masse sange. Alt i alt var det en helt fantastisk dag, og vi kan næsten ikke vente til i morgen, hvor vi skal på eventyr i WOW Park.

Mandag

På Smilets Lejr har dagen i dag været en sand fest af sjov og ballade! Vi vågnede op til et spektakel af udklædte voksne – fra minions og eventyrfolk til tidsrejsende, spioner og stormestre. Der blev leget i stor stil, og maden var selvfølgelig i topklasse.

For første gang åbnede kiosken, og børnene flokkedes for at købe slik og hoppe løs på hoppepuden. Vejret var en smule lunefuldt, men det satte ingen stopper for vores gode humør. Dagens højdepunkt var uden tvivl kemishowet, hvor imponerende eksperimenter og eksplosive overraskelser fik alle til at juble. Tænk jer bare – BAM! En kæmpe sky fyldte himlen. Vi kan næsten ikke vente til i morgen for at se, hvad dagen bringer!

Søndag

Så blev det endelig søndag på Smilets Lejr! Lejren er endelig skudt i gang, og dagen var spækket med grin, spænding og sommerfugle i maven.

Alle de voksne har næsten ikke kunnet vente med at møde børnene og har tryllet løs for at gøre lejren helt magisk. For det skal der til, når lejren bliver fyldt op, og børnene bliver delt op i grupper under temaerne Eventyr, Minions, Spioner på Mission, Stormest og Tidrejse. Det tegner til en rigtig god uge!